laserskæring gør metallet smukt

Laserskæring af metal er en effektiv løsning, når designet skal være lækkert og produktionen rentabel.

Med automatiseret laserskæringen reduceres udgifterne til løn, samtidig med at produktionen kan sættes i gang med kort varsel – bare maskinen er ledig. Graden af automatisering gør også, at laserskæring er en produktionsproces, som det er rentabelt at opretholde i Danmark.

Laserskæring er især attraktiv, når metallet skal bruges et synligt sted, for ingen andre metoder kan konkurrere mod laserskærerens præcise snit.

Herudover vælges laserskæring af metal ofte, fordi metoden gør det muligt at

  • Sikre præcise snit på helt ned til 0,1 mm
  • Minimere spild – materialeudnyttelsen er typisk over 95%
  • Reducere risikoen for at deformation af materialet til næsten ingenting

Laserskæring har derfor også udkonkurreret traditionelt standsearbejde i en lang række produktioner.

 

Logoer, skilte og rondeller laserskæres

Laserskæring af metal bruges, uanset om I har brug for logoer og skilte i særlige former eller rondeller på borde eller lamper eller kabinetter på elektronikbokse.

Hos Rustfri DK Design kan vi løse opgaven, uanset om I udelukkende har brug for laserskæringen eller anden pladebearbejdning af metallet, eller om I også har brug for andre dele af produktionen.

Ofte bidrager vi med flere funktioner fra færdig skitse, til produktet er klar til salg. Herunder rådgivning og optimering af produktdesign i forhold til en hensigtsmæssig og rentabel produktion. Andre gange løser vi udelukkende en enkelt delopgave som eksempelvis udskæring af logo, skilte eller lignende.

Særligt enkeltopgaverne kan sættes i gang hurtigt, så længe laserskæreren ikke er booket til andre kunder. I vil derfor opleve en ganske kort produktionstid, og vi starter også gerne maskinen, selv om I kun har brug for relativt få produkter.

Vil I høre mere om laserskæring af metal?

I kan få en pris og en mulig leveringsdato ved at sende tegning eller fil med det samme.

Vi hører også gerne fra jer, hvis I har spørgsmål om design, teknik eller produktion. For jo før vi kommer med ind i processen, jo bedre kan vi rådgive jer og finde den mest optimale løsning.

Kundeansvarlig
Joakim Lem Grænge 23 34 24 67

Administrerende direktør
Micki Eriksen

Udvalgte referencer